Mica ApS

Mica ApS er et undervisnings- og kommunikationsselskab. Selskabet har igennem de sidste 10 år specialiseret sig i undervisnings- og kommunikationsopgaver med en social kerne og med børn og unge som primær målgruppe.

I undervisnings- og kommunikationsøjemed har selskabet samarbejdet med en lang række ministerier, organisationer og fonde om udvikling af film- og undervisnings-materialer til brug for social forståelse specielt i danske skoler.

Derudover har Mica ApS udviklet et netværk af stærke samarbejdspartnere, heriblandt en række eksperter, som udgør en værdifuld ressource i forhold til gennemførelsen af projekterne.

Ekspertgruppen støtter projekterne og kommenterer løbende på projektledelsens varetagelse og formidling af projektets indhold og formål.

Gruppen er desuden med til at sikre, at projekterne bliver en unik, fagligt kompetent og professionel helhedsløsning, hvori al hjælp, information og dialogbaseret materiale samles.